Katalogtekst
HR’s introduktion til personaleledelse
Indhold
Som ny i din lederstilling, og måske endda også som ny i Horsens Kommune, har du formentlig meget, du skal sætte dig ind i. Og fra dag 1 i dit job som leder er der en forventning om, at du håndterer de personalemæssige forhold, der måtte opstå.
For at bidrage til at du lykkes godt i din nye lederstilling, vil vi gerne klæde dig godt på ved bl.a. at fortælle dig om nogle af de redskaber og sparringsmuligheder, vi i HR stiller til rådighed for dig.
Derfor vil vi gerne invitere dig til ’Kom godt i gang med personaleledelse’ på Rådhuset til en præsentation og en uddybende snak om personaleledelse og hvad vi kan være behjælpelige med i den forbindelse.
Vi vil i præsentationen bl.a. komme ind på:
- Særlige opmærksomhedspunkter ved ansættelse
- Sygefravær
- Lønforhandling
- Tjenstlige forløb
- Kursustilbud
- Og meget andet
På mødet deltager de HR-konsulenter, som vil være dine samarbejdspartnere inden for overstående temaer, og som vi vurderer, at du vil have gavn af at hilse på.