Skriv bedre dagsordener – kort, klar og præcis kommunikation
Beskrivelse:
Politiske dagsordener skal være enkle og forståelige for både vores politikere og borgere. Kom på kursus og lær, hvordan du skriver de bedste dagsordenstekster, uden at du skal slække på fagligheden.
Du får konkrete redskaber til at omsætte din viden til korte og præcise beslutningsoplæg med en klar argumentation. Vi gennemgår kravene til den gode politiske dagsorden, og du lærer bl.a. at stille skarpt på målgruppen, prioritere indholdet og skrive i et bedre sprog.
Dagsorden for dagen
08.30: Velkommen og baggrund for kurset v. kommunaldirektør Charlotte Lyrskov
08.45: Stil skarpt på målgruppen - hvor godt kender du dit byråd? Oplæg & debat. Sådan læser øjet en skærmtekst - oplæg og gode råd, når du skal skrive.
Hvilke informationer skal med i en dagsordenstekst? Den gode struktur og den rigtige start på en tekst eller et afsnit. Oplæg & debat.
11.30: Frokost
12.00: Fokus på overskrift, resumé og den gode start på sagsfremstilling. Oplæg & øvelser.
12.45: Intro til retningslinjer for dagsordenstekster i Horsens Kommune.
13.30: Bedre sprog i jeres tekster – med eksempler fra deltagernes egne tekster. Intro til ti konkrete skrivetips.
Oplæg til feedback-øvelse og forberedelse. Øvelse, hvor deltagerne giver feedback på hinandens tekster.
15.00: Hold liv i det gode sprog og de gode formuleringer efter kurset
15.15: Den store sprogquiz
15.30: Tak for idag
Det praktiske
Deltagelse i arbejdstiden skal selvfølgelig aftales med din leder.
Du skal medbringe din egen bærbar PC.
Der bliver serveret forplejning, så angiv gerne i tilmeldingen, hvis du har allergi.
Afbud
Såfremt du bliver forhindret, vil vi gerne modtage dit afbud på sawe@horsens.dk hurtigst muligt. Du kan også ringe til os på 7629 2012.