Enrollment deadline can not be after activity start
Get URL

Studierejse for organisationsbestyrelsesmedlemmer 2024

Activity no: 0009-24-43-01
22-05-2024 at 08:00 - 25-05-2024 at 19:00
Contact: Bettina Robinson
bet@kab-bolig.dk

Enrollment

Enrollment deadline: 27-03-2024 at 12:00
Cancellation deadline: 20-03-2024 at 23:59
There are 17 free seats Enrollment deadline has been exceeded

Studierejse for OB-medlemmer til Sydtyskland

KAB-Fællesskabets studierejser for organisationsbestyrelsesmedlemmer går i år til Sydtyskland. Vi arrangerer som sædvanligt to identiske fire-dages rejser; en i foråret og en i efteråret. Vi flyver i begge tilfælde fra Kastrup til Stuttgart onsdag morgen og er tilbage i København lørdag eftermiddag. Stuttgart bliver vores faste base under besøget.

Studierejsen i år skal give inspiration til, hvordan man som bestyrelse kan arbejde med at udvikle vores boligområder, så de imødekommer fremtidens udfordringer og behov.

Et af studierejsens besøg går til byen Tübingen lidt syd for Stuttgart, hvor der over de seneste år er etableret ca. 300 byggefællesskaber som led i kommunens målrettede ønske om at opnå en høj diversitet både i beboersammensætningen og i byområdets fysiske udtryk. For aktive boligfolk er det en meget spændende by, som illustrerer hvordan man ved at give de fremtidige beboere medbestemmelse kan udvikle boligområder, der tilgodeser mange forskellige familietypers behov og samtidig skabe optimale rammer om sociale fællesskaber. Miljømæssig bæredygtighed er selvfølgelig også i Tyskland et centralt element i en fremtidsfokuseret udvikling af boligområderne, og det vil vi også se fine eksempler på under rejsen.

Stuttgart er nok mest kendt for sin industrielle produktivitet og velstand og omtales ofte som den tyske bilindustris vugge. Man kunne måske derfor forvente en by fyldt med glaskontorbygninger, kedelige pladser og tung trafik. Men virkeligheden ser anderledes ud. Stuttgart er kendetegnet ved en tæt, levende bymidte omgivet af grønne bjergsider. Over 60% af byen er dækket af grønt. Vinmarker, skove og offentlige parker omgiver byen, hvor floden Neckar slynger sig gennem centrum. Det er også i byens centrum, at vi skal bo under besøget.

Forud for hver studierejse er der aftenseminar, som man skal deltage i. Seminaret foregår den 13. maj for deltagere i studierejsen den 22. -25. maj og den 26. august for deltagere i efterårsrejsen den 4.-7. september.

Prisen er endnu ikke lagt helt fast. Vi forventer en deltagerpris i størrelsesordenen 11 - 13.000 kr.

Prisen og det endelige program for rejsen er tilgængelig i første halvdel af april måned