Fælles velkomst for nye medarbejdere
Kommunaldirektør Charlotte Lyrskov præsenterer vores organisation, byrådet og de vigtigste mål for kommunen de kommende år. Hun fortæller også om det særlige ved at være offentligt ansat.
I pausen byder vi på lidt at spise og drikke. Der er tid til at snakke med nye kollegaer og møde de foreninger, du kan blive en del af som ansat.
Efter pausen er der en præsentation af vores tre direktørområder og deres kerneopgaver, inden Charlotte slutter af med at fortælle om Horsens’ historie og helt særlige DNA.
Det praktiske
Deltagelse tæller som arbejdstid og skal selvfølgelig aftales med din leder.
Der bliver serveret forplejning, så angiv gerne i tilmeldingen, hvis du har allergi.
Hvis du ikke kan deltage i førstkommende arrangement, bedes du melde dig til det næstkommende arrangement.
Har du spørgsmål, kan du ringe til HR-konsulent Gitte Bakkegaard på tlf. nr. 7629 2256 eller HR-konsulent Karen Haaning på tlf. nr. 2030 0201.
Afbud
Såfremt du bliver forhindret, vil vi gerne modtage dit afbud på hr-afdelingen@horsens.dk hurtigst muligt. Du kan også ringe til os på 7629 2213.