Målgruppe
PLF-teams (pædagoger og lærere) på alle årgange samt vejledere
Indhold
Co-teaching har vundet indpas de senere år som en samarbejdsform og tilgang til undervisningen, der har effekt på elevernes læring og trivsel.
Et centralt element i co-teaching er, at de involverede fagprofessionelle planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i fællesskab. Målet er at de fagprofessionelle igennem samarbejdet videreudvikler egne kompetencer samtidig med, at de udnytter deres forskellige styrker til undervisningen.
På dette webinar vil vi komme omkring:
• Hvorfor er co-teaching en god idé?
• Hvad er co-teaching – og hvordan kan det se ud i praksis?
• Hvordan ser de forskellige co-teaching-former ud? Og hvad kan de?
• Hvilke redskaber kan vi bruge i samarbejdet?
• Hvad kræver co-teaching af ledelse og pædagogisk personale?
I løbet af webinaret vil der være indlagt tid til refleksioner i eget team.