.

Course calendar
. See which courses, you can attend, and when
.
.

VIGTIG INFORMATION OG TILMELDING TIL SENIOROPHOLD

Bemærk: Der er åbent for tilmelding fra den 22. januar - 16. februar 2024
- det er ikke muligt, at tilmelde sig efter den 16. februar 2024.


VELKOMMMEN TIL ÅRETS SENIOROPHOLD MED KAB-FÆLLESSKABET DEN 25. - 30. APRIL PÅ BORNHOLM
I skal bo på Hotel Abildgaard i Sandkaas. Hotellet er beliggende i smukke og rolige omgivelser på Nordbornholm tæt til sandstranden og Sprækkkedalen Storedalen, der er formet i den seneste istid. I opholdet indgår morgenbuffet og kaffe, te og saft hele dagen og stor skiftende aftenbuffet med øl, vand og vin inkluderet mellem kl. 18-21.

HVEM KAN TILMELDE SIG SENIOROPHOLDET
?

For at deltage på senioropholdet, skal du være 55+ og bo i en KAB-administreret boligafdeling.

ÅRETS PROGRAM - Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer
25. april
Kl. 10.30 Afgang med Kombardo-Expressen som kører fra Ingerslevsgade i København via Øresundsbroen til Ystad, hvor I kører ombord på færgen. Ombord er der reserveret plads til jer og der er bestilt 2 stykker smørrebrød med en øl, en vand eller et glas vin.
Kl. 13.50 Når I kommer til Rønne, så står der en bus fra Jan-Oles Turisttrafik, der vil køre jer til Hotel Abildgaard.
Kl. 15.00 En vandretur i de skønne omgivelser, hvor vi kommer forbi Sprækkedalen Storedalen og følger stranden og en del af den gamle redningssti til Allinge. Kaffe, the og softdrinks indgår hele dagen.
Kl. 16.30 Foredrag, sagn, anekdoter og historier fra Bornholm. Tidligere var det kendt, at på de store sejlskibe måtte der aldrig være flere bornholmere ombord end der var master at binde dem til.
Kl. 18.00 Aftenbuffet på feriestedet med øl, vand og vin inkluderet mellem kl. 18-21.

26. april
Kl. 07.00 Lækker morgenbuffet
Kl. 09.00 Rundtur på Nordbornholm med guide og bus. Vi kører gennem Allinge-Sandvig, hvor turismen begyndte på Bornholm omkring 1880’erne, hvor de første gæster kom for at opleve Nordbornholm. I dag er byerne mest kendt for det årlige Folkemøde, som trækker 100.000 deltagere i uge 24 midt i juni måned.
Kl. 09.30 Hammershus troner frem 74 meter over havet. Det er Nordeuropas største borgruin og rummer masser af historier, som I får sammen med jeres guide. For de af deltagerne som ikke vil gå med op på borgruinen, er der mulighed for at blive i Besøgscentret som nænsomt er indpasset i det historiske miljø.
Kl. 10.45 ”Man tager et gammelt elværk, tilsætter et Draken-jagerfly, 6.000 kaffekopper, og særprægede samlinger og vupti – så er du på Bornholms Tekniske Samling. Her findes alt, hvad man kan samle på og lidt ekstra. Fiskerlejet Vang rummer fortællingen om stenbrydningen på Bornholm, som var et hårdt arbejde og tillæg hertil var de fleste stenarbejdere også fiskere for at få mad på bordet.
Kl. 12.45 I Hasle med de berømte silderøgerier spiser vi en dejlig fiskebuffet med bornholmske specialiteter. For eksempel røget sild og eller en saltstegt sild, som serveres med bløde løg, sennep og rødbeder. Velbekomme. Hjemturen går via det smukke bornholmske landskab til hotellet.
Kl. 14.30 Ankomst til hotellet.
Kl. 18.00 Aftenbuffet

27. april
Kl. 07.00 Lækker morgenbuffet
Kl. 09.00 Bussen holder klar til at køre jer til Gudhjem, hvor M/S Ertholm sejler til Christiansø
Kl. 10.00 Afgang til Christiansø - Guiden møder jer ved skibet. Der er bestilt sandwich til jer med en tilhørende vand
Kl. 10.55 Rundtur på Christiansø og Frederiksø
Kl. 14.00 Afgang med M/S Ertholm
Kl. 15.00 Ankomst til Gudhjem - Tid på egen hånd
Kl. 16.00 Afgang med bus fra Gudhjem til hotellet
Kl. 16.30 Ankomst til hotellet
Kl. 18.00 Aftenbuffet på hotellet

28. april
Kl. 07.00 Lækker Morgenbuffet
Kl. 09.00 Afgang fra hotellet med bus og guide - Vi kører langs den smukke Østbornholmske kyst forbi Helligdomsklipperne
Kl. 09.30 Vores første besøg er i Østerlars Kirke, som er øens største rundkirke
Kl. 10.15 I Melsted, ved Madkulturhuset Gaarden møder vi Thomas, som er en af øens dygtigste naturvejledere. Sammen går I på opdagelse i naturen og finder urter til jeres kryddersnaps. I får et par smagsprøver undervejs og en masse viden om, hvad naturen kan byde på af smage
Kl. 11.30 Vi fortsætter ind i skoven Almindingen og kommer op på øens højeste punkt – Rytterknægten. Overfor Lilleborg i Almindingen ligger en af Bornholms rokkestene, som fortsat kan rokke. Det er vandreblokke der er kommet fra Norge i forbindelse med den seneste istid.
Kl. 12.15 Frokost på en af de hyggelige skovrestauranter, hvor der serveres en platte med marineret sild, fiskefilet, frikadeller med rødkål og ost og kiks. Vi kommer gennem bisonskoven. Her lever den europæiske bison i skoven og skaber en masse biodiversitet. Er vi heldige, så får vi de store dyr at se, som fredeligt græsser i skoven
Kl. 14.30 Ankomst til hotellet - Alle dage adgang til kaffe, te og softdrinks, når I kommer tilbage fra tur
Kl. 18.00 Aftenbuffet med drikkevarer inkluderet som beskrevet

29. april
Kl. 07.00 Morgenbuffet på hotellet
Kl. 09.00 Guide og bus møder jer på hotellet - I dag skal vi både dykke ned i den kolde krig og gå helt tilbage i historien og smage på havtorn. Dagens første besøg er på Dueodde ved Bornholms sydspids, hvor sandet er så fint, at det tidligere har været anvendt i timeglas
Kl. 10.00 Bornholmertårnet omhandler den kolde krig, aflytninger, afhopninger og meget mere. En interessant historie, som måske er blevet mere aktuel end tidligere
Kl. 11.30 Vi fortsætter til endnu et interessant besøg på havtornplantagen Høstet. Her tager Mads og Camilla imod og fortæller om havtorn, giver jer en rundvisning i plantagen inden I slutter af med smagsprøver på havtorn
Kl. 12.45 Svaneke er kåret til Danmarks smukkeste købstad. Midt på Torvet ligger Svaneke Bryghus, hvor der serveres to stykker lækkert smørrebrød for jer. Derefter er der tid på egen hånd i Svaneke.
Hjemturen går gennem de pittoreske fiskerlejer Listed og Bølshavn
Kl. 15.00 Ankomst til hotellet
Tid på egen hånd til en tur i området, der også har et eget stenbrud, som ikke længere er i drift
Kl. 18.00 Aftenbuffet

30. april

Kl. 07.00 Morgenbuffet
Kl. 09.00 Kufferterne kommer i bussen og I kører til Rønne Havn, hvor I skifter til Kombardoekspressen, som kører ombord på færgen og fortsætter til København.
Kl. 10.30 Afgang fra Rønne
Kl. 11.50 Ankomst til Ystad
Kl. 13.30 Ankomst til København med kufferten fyldt af gode bornholmske oplevelser.

HVAD KOSTER SENIOROPHOLDET?
Se på billederne her for bedre at forstå priserne:


Dobbeltværelse




Dobbeltværelse med sideværelse

Dobbeltværelse
- Du kan bo alene i et dobbeltværelse - pris 6.800 kr.
- Bor I to i et dobbeltværelse er prisen pr. person 4.900 kr.

Dobbeltværelse med sideværelse
- Du kan dele et dobbeltværelse med sideværelse med en anden - pris pr. person er 5.850 kr.
- Bor i 3 eller 4 personer sammen i dobbeltværelse med sideværelse er prisen pr. person 4.700kr.

Tilskuddet fra dit boligselskab er indregnet i priserne. Prisen inkluderer alle måltider inklusiv nævnte drikkevarer i programmet samt transport.

TILMELDING
Tilmelding skal ske senest den 16. februar 2023 og du får besked om du har fået plads den 20. februar 2024.

BETALING
Betalingen foregår direkte til KAB og bemærk at betaling skal være os i hænde senest den 8. marts. Der kan ikke foretages tilbagebetaling af det indbetalte beløb

FORSIKRING
Det anbefales at tegne en afbestillingsforsikring hos Europæiske Rejseforsikring. De kan kontaktes på telefon 33 25 25 25.

HAR DU SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål, kan du skrive til os på kurser-beboervalgte@kab-bolig.dk eller ringe til os alle hverdage mellem kl. 10.00 - 11.30 fra den 22. januar - 16. februar 2024 på tlf. 38 38 18 35


There are no activities.
.