Topics
Enrollment deadline can not be after activity start
Get URL

Invitation til arrangement om nye teknologier i Horsens Kommune: Teknologiradar, chatbots og virtuelle digitale assistenter

Activity no: 3082-21-00-00
15-06-2021 at 13:00 - 14:00
Teams-møde (du modtager mødelink efter tilmeldingsfristen)
Person responsible: Trine Andersen
tka@horsens.dk
Contact: Lisa Westermann Frey
lwe@horsens.dk

Enrollment

Enrollment deadline: 10-06-2021 at 23:59
There are 533 free seats Enrollment deadline has been exceeded

Kursusbeskrivelse

Nye teknologier stormer fortsat frem og præger både vores private liv, men i høj grad også vores arbejdsliv. Hvordan sørger vi for at teknologierne både skaber værdi og effektivisering i den offentlige sektor? Og er vi og teknologierne overhovedet klar? Det er blot noget af det, vi sætter fokus på, når IT- og Digitalisering sammen med Borgerservice og Velfærd og Sundhed d. 15. juni holder vores første digitale arrangement om nye teknologier i Horsens Kommune.

Løbende gennem året inviterer vi jer til en række arrangementer, der sætter fokus på forskellige teknologier og hvordan de bliver brugt og skaber værdi i vores kommune. Håbet er, at vi ved at sætte fokus på nye teknologier, kan inspirere til nye muligheder for anvendelse, og dermed få størst muligt udbytte af de teknologier, der findes – alt sammen til gavn for borgerne.

Dagens temaer

Teknologiradaren er et digitalt værktøj udviklet af KL i samarbejde med landets kommuner. Radaren viser forskellige teknologiers modenhed i kommunerne, og indeholder 27 forskellige teknologier fordelt på fire modenhedsstadier: klar, afprøv, hold øje og afvent. Inderst i radaren finder du de teknologier, der er klar til anvendelse og som er i drift i mange kommuner. Yderst i radaren finder du de teknologier, der er mindst modne og som ikke er særligt udbredt.

Chatbots findes i forskellige variationer, men fælles for dem er, at de via kunstig intelligens kan fortolke spørgsmål og dermed forsøge at matche et spørgsmål med et relevant svar. Det gør det dermed muligt for en chatbot at føre en samtale med eks. borger om et givent emne, uden at der fysisk sidder en medarbejder i den anden ende.

Virtuelle digitale assistenter kender vi særligt fra vores smartphones, eks. Siri på iPhones, hvor de gennem en samtale kan løse både simple og mere avancerede opgaver. I de seneste år har digitale assistenter vundet større indpas i flere apparater i vores hjem, eks. smarte højtaler og styring af belysning.

Program

13:00-13:30 Velkomst og introduktion til KLs Teknologiradar samt Horsens Kommunes nye Digitaliseringspolitik v. IT- og digitaliseringschef, Lars Faurholt.

13:30-14:00 Præsentation og erfaringer med brugen af chatbot i Borgerservice v. Informationssikkerhedsansvarlig og Digital Formidler, Jesper Caritas Ingberg Laursen.

Præsentation og erfaringer med brugen af virtuelle digitale assistenter (Smart Home) v. IT Specialist, Arman Asovic.


I er meget velkomne til at dele invitationen med både kolleger og medarbejdere.

Vi glæder os til at se jer.

Venlig hilsen,
Lars Faurholt