Ny i bestyrelsen
Er du ny i bestyrelsen og vil gerne vide mere om, hvad det indebærer? Eller trænger du til en opdatering på bestyrelsesarbejdet og den almene sektor? Så er dette kursus nok noget for dig. Vi anbefaler, at alle, der første gang vælges ind i en bestyrelse, deltager på enten webinaret eller på tilstedeværelseskurset. Derfor er det gratis.
Formål
Kurset er et grundkursus for nye bestyrelsesmedlemmer. Formålet med kurset er at give især nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer indsigt i, hvad den almene sektor er, og hvordan KAB og den enkelte boligorganisation samt boligafdeling er sammensat. Også relationen mellem KAB og boligorganisationen drøftes.
Herudover vil bestyrelsens og bestyrelsesmedlemmernes rolle og forpligtelser blive gennemgået, herunder afdelingsmødet for beboerne.
Målgruppe
Kurset er primært for nye bestyrelsesmedlemmer.
Læringsmål – når kurset er afsluttet, har du:
- Fået viden om den almene sektors baggrund og opbygning
- Fået viden om administrationsorganisationen KAB’s baggrund og opbygning og relationen til boligorganisationer og afdelinger
- Fået viden om afdelingsbestyrelsens roller, ansvar og pligter på forskellige niveauer også i forhold til beboerne og afdelingsmødet
- Fået gennemgået snitfladerne mellem afdelingsbestyrelsen, boligorganisationen, ejendomskontoret og KAB
Indhold og emner
- Den almene sektor
- KAB – en almen administrationsorganisation
- Afdelingsbestyrelsen og boligorganisationen
- Snitflader for opgavefordeling og samarbejde
Underviser
Mette Lise Djupdræt, KAB
Praktisk
Mette Lise vil stå klar ved døren når du ankommer til KAB, Enghavevej 81, 2450 København SV. Der vil blive serveret lidt let at spise.
Kurset bliver aflyst, hvis der er mere end 10 ledige pladser