• Pisortatut Ilisimatusarfik | Ledelsesakademiet
Enrollment deadline can not be after activity start
Get URL

Stress og Ledelse

Activity no: 1140-19-00-01
12-05-2020 at 09:00 - 13-05-2020 at 16:00
Ledelsesakademiet - Lokale 4
Kujallerpaat 9-11
3900 - Nuuk (Godthåb)
Instructor: Jonna Ketwa

Enrollment deadline: 28-04-2020 at 23:59
There are 12 free seats Enrollment deadline has been exceeded
Kursusgebyr
6,000.00 DKK Excl. of vat

Kursusbeskrivelse

Et kursus for ledere i stresshåndtering

Den mest effektive indsats mod stress i en virksomhed sker på ledelsesniveauet.

Det er vigtigt, at ledere effektivt lærer at tackle og undgå egen stress. Ligesom det er en leders opgave at holde øje med stressniveauet indenfor lederens ansvarsområde.

Når arbejdspresset eller kravene over længere tid bliver for store eller usammenhængende, og den sunde stress går hen og bliver usund, opstår der et problem. Med usund stress følger nemlig negative fysiske, psykiske og/eller sociale reaktioner. Og dermed nedsat arbejdsevne og trivsel.

Stressforebyggelse er det samme som trivselsfremme, og begge dele er tæt forbundet med arbejdspladsens evne til at løse sin kerneopgave effektivt. Dette gør naturligvis arbejdet med stressforebyggelse til en af de vigtigste ledelsesmæssige udfordringer i dag.

Dette kursus har netop til formål, at man som leder tager styringen i håndteringen af stress og lærer af både egen og medarbejderes stress.

Effektiv stressindsats består overordnet af fire faser:

  • Identifikation – er der stress og i givet fald hvor?
  • Årsager – hvad har udløst stress?
  • Håndtering – hvad kan man gøre, når en medarbejder eller man selv har fået stress?
  • Forebyggelse – hvordan kan man undgå, at stress opstår?

Kurset giver indsigt i alle 4 faser og der vil blive præsenteret redskaber til at tackle de fire faser.  Overordnet har kurset til formål at få hoved og krop til fungere sammen og øge trivslen og arbejdstilfredsheden.

Via oplæg, øvelser og gruppearbejde vil der være fokus på viden om stress men særligt om håndtering af stress – dette gøres ved at præsentere værktøjer du selv kan bruge til at forebygge og vende stress til personlig udvikling. Der gives konkrete eksempler på stresshåndteringsplaner. Ifht. håndtering af stress på arbejdspladsen, vil kurset have fokus på opgavefordeling, overblik og forebyggende indsatser ifht. stress. Der vil ligeledes være fokus på at øge arbejdstrivslen og motivationen samt teamfølelsen på arbejdspladsen.

Underviser: Privatpraktiserende autoriseret psykolog Jonna Ketwa.

Hun har mangeårig erfaring med at arbejde med mennesker med stress på arbejdspladser i Grønland.