Topics
Enrollment deadline can not be after activity start
Get URL

På spor af ord - ordtilegnelse på mellemtrinnet - 3 dage 2020/21

Activity no: 6015-20-00-01
Dag 1
22-10-2020 at 12:30 - 16:00
Bygholm Landbrugsskole - Kursuslokale 1 + 2
Hattingvej 49, 8700 Horsens

Dag 2
03-12-2020 at 12:30 - 16:00
På en skole - afklares senere

Dag 3
21-04-2021 at 12:30 - 16:00
Online møde
Contact: Christina Tagmose
buct@horsens.dk

Enrollment

Enrollment deadline: 08-10-2020 at 23:59
There are 1 free seats Enrollment deadline has been exceeded

Kursusbeskrivelse

 
 
Målgruppe
 Dansklærere på mellemtrinnet samt læsevejledere og lærere som varetager særlig tilrettelagt undervisning
 
Indhold
Sprog er nøglen til læring i skolen og senere i livet. Kendskab til ord og deres betydning har afgørende betydning for elevernes læseforståelse og skrivning, og udvikling af elevernes ordkendskab har derfor sin naturlige plads i undervisningen.

Desværre har en relativt stor del af vores elever så begrænset et ordkendskab, at det har negativ betydning for deres udbytte af undervisningen. Disse elever har i særlig grad behov for at møde en differentieret almenundervisning, hvor der er fokus på tilegnelsen af nye ord, både gennem direkte undervisning i ords betydning samt undervisning i relevante strategier til at lære sig ord på egen hånd. En mindre gruppe elever vil desuden have behov for særlig tilrettelagt undervisning.

På dette kursus sætter vi særligt spot på undervisningen i ordkendskab i danskundervisningen på mellemtrinnet - med et ekstra blik for eleverne i sprogforståelsesvanskeligheder. Du vil blive præsenteret for eksempler på undervisningsaktiviteter og –materialer som kan anvendes i almenundervisningen eller som særlig tilrettelagt undervisning, evt. på små hold.

Imellem hver undervisningsgang vil der blive lagt op til, at du afprøver udvalgte elementer fra kurset i din egen undervisning, og du får løbende mulighed for at videndele og videreudvikle med dine kolleger på kurset. Derudover vil der være mulighed for at indgå i co-learning-forløb i egen klasse i samarbejde med underviseren.

På kurset vil vi undersøge følgende:
• Hvad er de formelle rammer for undervisning i ordkendskab?
• Hvad er sammenhængen mellem afkodning, sprogforståelse og ordkendskab?
• Hvordan underviser man i ordkendskab – hvad virker?
• Hvordan underviser man direkte i ord – og hvilke fokusord skal man vælge?
• Hvordan underviser man i strategier til ordtilegnelse?
• Hvordan evaluerer man elevernes ordkendskab?
• Hvilke materialer er relevante at arbejde med?