• Pisortatut Ilisimatusarfik | Ledelsesakademiet
Enrollment deadline can not be after activity start
Get URL

Kulturforståelse i Grønland

Activity no: 1401-19-00-00
30-10-2019 at 09:00 - 31-10-2019 at 16:00
Ledelsesakademiet - Lokale 2
Kujallerpaat 9-11
3900 - Nuuk (Godthåb)

Enrollment deadline: 15-10-2019 at 23:59
There are 17 free seats Enrollment deadline has been exceeded
Kursusgebyr
8,000.00 DKK 

Kursusbeskrivelse

Formål
 
 
Formålet med kurset er at styrke kulturforståelse for danske tilflyttere til Grønland.
 
Ved at få større viden om kultur som begreb styrkes forståelsen af, hvordan kultur påvirker vores tænkemåde og adfærd i de fleste dagligdagssituationer. Forståelse for samspillet mellem grønlandsk og dansk kultur vil styrke deltagernes samarbejdsevne på en tværkulturel arbejdsplads.
 
 
 
Mål
 
 
Mange danske tilflyttere til Grønland bliver overraskede over den kulturelle kontekst, de er kommet til. Det kan svække deres evne til at lykkes professionelt, og det kan vække frustration og afmagt hos deres grønlandske kolleger, som ”igen” skal forholde sig til en ”flyfrisk dansker”.
 
På dette kursus får deltageren forståelsen for sine grønlandske kolleger og får styrket evnen til at skabe gensidig forståelse og samarbejde.
 
 
 
Indhold
  • Definition og forståelse af kulturbegrebet
  • Definition og forståelse af normer, vaner og holdninger
  • Hvor vores adfærd er påvirket af kultur, vaner og normer
  • Hjernens funktion i relationer
  • Hjerne og kultur – hvem styrer hvem?
  • Forstå dig selv udefra og andre indefra
  • Sprogdebat og selvstændighedsønske
  • Grønlandsk kultur vs. Dansk kultur – i dagligdagen.
  • Udfordringer i mødet mellem danskere og grønlændere
  • Hvad betyder koloni-tiden for mig i dag ?
  • Kulturforståelse og samarbejde
 
 
Målgruppe
 
 
Danskere som skal kunne fungere i et tværkulturelt samarbejde i Grønland. Det kan være ledere eller andre, hvor samarbejdsevne på tværs af kulturer er afgørende for deres opgaveløsning.
 
Kurset vil være relevant for deltagere med op til 2 års erhvervserfaring i Grønland.
 
 
 
Sprog
 
 
Qallunaatut / Dansk
 
 
 
Underviser
 
 
Jacob Lindholm er ledelseskonsulent, underviser og facilitator for samarbejde og konflikthåndtering. Han er speciallæge i psykiatri og uddannet par- og gruppeterapeut. Jacob er grønlandsk gift og har boet i Grønland i sammenlagt 18 år, heraf 7 år som barn. Han har erfaring som leder i sundhedsvæsenet i Danmark og Grønland med blandede dansk/grønlandske medarbejdergrupper. Jacob har lavet undersøgelser om årsager til selvmord i Grønland (2012) og de menneskelige påvirkninger ved at være juridisk faderløs i Grønland (2017). Han har stor erfaring som underviser blandt andet om kultur, kommunikation og konflikthåndtering.
 
 
Jacob har introduceret hundredevis af ny tilflyttede danskere til at arbejde i Grønland.