Målgruppe
For dig som er ansat i Sundhed og Ældre. Du har aldrig tidligere været på førstehjælpskursus, eller dit førstehjælpskursus er mere end tre år gammelt.
Indhold
På dette førstehjælpskursus lærer du at vurdere og handle ud fra førstehjælpens fire hovedpunkter, og du bliver bekendt med symptomer på blodprop i hjertet. Vi arbejder i dybden med livreddende førstehjælp i tilfælde af hjertestop, og prioriterer de praktiske øvelser samt refleksionsøvelser højt. Du lærer, hvordan du giver førstehjælp ved hjælp af hjerte-lunge-redning og at bruge en hjertestarter (AED).
Bemærkninger
Undervisningen vil være både teoretisk og praktisk med stor vægt på de praktiske øvelser. Tag tøj på, som du kan bevæge dig i. Undgå læbestift da dette misfarver maskerne.
Vi tilbyder ikke forplejning under kurset.
Kurserne gennemføres, hvis der er minimum seks deltagere.
I tilfælde af aflysninger vil kursisterne blive orienteret på mail 24 timer inden planlagt kursusstart.