• Pisortatut Ilisimatusarfik | Ledelsesakademiet

Retningslinjer ved AMA

Retningslinier ved AMA

Hvad er AMA?
AMA-midlerne kommer fra arbejdsgivernes ArbejdsMarkedsAfgift som er øremærket arbejdsmarkedsuddannelser og efteruddannelse for såvel faglærte som ufaglærte medarbejdere og endeligt arbejdsledige.

For at deltagerne på et kursus/uddannelse kan opnå tilskud fra AMA-midlerne skal de være fyldt 18 år, have bopæl i Grønland, og må højst have en kortere videregående erhvervsuddannelse. Endelig skal deltagerne opfylde de fastsatte faglige forudsætninger i forhold til det pågældende kursus.
AMA-midlerne kan kun dække rejse- og opholdsudgifter herunder nødvendige opholdsudgifter under rejser til og fra kursusstedet. Der gives også tilskud til forplejning under selve kurset.
Virksomheden skal selv afholde udgifter til deltagerens dagpenge. Dagpenge afregnes efter gældende regler dog begrænset af at AMA-midler dækker forplejning samt hotelophold under deltagelse til kurset.

AMA-midler dækker ikke deltagergebyr.

Der er mødepligt på AMA-midler kurserne. Såfremt deltageren udebliver fra kurset/uddannelsen helt eller delvis bortfalder tilskuddet, og de afholdte udgifter faktureres til deltagerens arbejdsgiver.


Bemærk!
Tilskud til afholdelse af rejseudgifter er betinget af, at rejsen foretages i umiddelbar tilknytning til kursets start- og slutdatoer afhængigt af transportmulighederne.

Hvis ansøgeren er arbejdsledig, er det kommunen som skal udfylde og fremsende ansøgningen med handlingsplanen til Ledelsesakademiet.

Bemærk!

Til alle de personer, som får dækket deres rejse- og opholdsudgifter (AMA-midler), skal vi gøre opmærksom på, at Ledelsesakademiet har følgende betingelser:

Billet:
Der vil blive bestilt rød billet og hvis rød billet er udsolgt, bestiller vi fleksibel billet. Da en rød billet ikke kan ændres eller refunderes, sender rejsebureauet en anmodning til deltageren om accept inden 24 timer efter billetten er reserveret.

Ophold:
Ledelsesakademiet bestiller værelse på uspecificeret hotel, Sømandshjem eller lignende, så snart vi har fået rejseplanen. Det værelse Ledelsesakademiet har bestilt, skal du bo i fra den dag, du kommer og indtil den dag, du rejser.

Ledelsesakademiet kan bestille værelse inkl. morgenmad, men i andre tilfælde kan det ske, at det ikke er inkl. morgenmad. Det kommer nemlig an på, hvor der er ledige værelser. Hvis morgenmad ikke er inklusiv, skal din arbejdsgiver sørge for dine dagpenge med morgenmad.

Hvis du under dit ophold på hotel, Sømandshjem eller lignende ikke føler dig tilfreds med værelset, er det dit eget ansvar at henvende dig til personalet på opholdsstedet. Du er selvfølgelig velkommen til at sende en klage til os skriftligt. Det kan ske, at Ledelsesakademiet må bestille værelser på hostels eller lignende såfremt hotel eller Sømandshjem er fuld booket.